Voices for Choices – DENMARK/DANMARK
Vi fortsætter vores arbejde med at gentænke de roller og det ansvar, som borgere,
regeringer og virksomheder har over for hinanden for at skabe et retfærdigt samfund, der fungerer godt for alle, også kendt som den ‘sociale kontrakt’. I de kommende måneder vil vi, med initiativet ‘Voices for Choices’, gennemføre spørgeskemaer og gruppediskussioner med over 2.000 borgere i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien og Polen for at få unge menneskers perspektiv på nogle centrale emner:
Grøn omstilling: Hvordan kan vi fremskynde reduktionen af CO2-udledning, mindske energiforbruget og inddrage alle i at bidrage til bæredygtighed?
Inkluderende velstand: Hvad skal der til for at skabe bæredygtig vækst, der inkluderer og gavner alle? Hvordan finder vi balancen mellem konkurrence og hensynet til det fælles bedste?
Sikkerhed: Hvordan kan vi styrke Europas forsvar, bekæmpe misinformation og fremme globalt samarbejde?
Retfærdighed: Hvordan kan vi mindske polarisering i samfundet og skabe mere afbalancerede offentlige debatter?
Udover disse hovedtemaer vil vi også udforske følgende emner for at sikre, at vores analyse til slut giver et helhedsorienteret perspektiv:
- Digitalisering, AI og netværksforbindelser
- Innovation, uddannelse og kompetencer
- Finansiering af denne nye sociale kontrakt (gennem offentlige midler, skatter og
- private investeringer)
Vi starter med spørgeskemaerne i efteråret 2024 og følger op med gruppediskussioner i begyndelsen af 2025 på lokale sprog, hvor vi stiller de samme spørgsmål til alle for at skabe en sammenlignelig undersøgelse på tværs af landene. Ved at køre alt på de lokale sprog kan vi få ægte indsigter fra alle samfundslag og skabe løsninger, der faktisk virker for folk.
De data, vi indsamler, vil indgå i en rapport, der udkommer i begyndelsen af 2025 for at
støtte de nye medlemmer af Europa-Parlamentet og EU-Kommissærerne med at træffe velovervejede, borgerdrevne beslutninger. Resultaterne vil også danne grundlag for en række borgerledede debatter i de fem undersøgelseslande i løbet af 2025, hvor borgerne, herunder et udvalg af deltagerne fra gruppediskussionerne, får mulighed for at udfordre og engagere sig direkte med beslutningstagere og eksperter.
Men der er mere i vente! Debating Europe er en del af Friends of Europe, en indflydelsesrig tænketank i Bruxelles med en mission om at opnå mere inkluderende,
bæredygtige og fremtidsorienterede samfund i Europa med en fornyet ‘social kontrakt’.
‘Voices for Choices’ fungerer som kernen i denne proces for at sikre, at kontrakten bygger på borgernes behov og ønsker.
Følg med her – din stemme former fremtiden!
Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog udelukkende forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions eller Europa-Kommissionens synspunkter. Hverken Den Europæiske Union eller
tilskudsgiveren kan holdes ansvarlige for dem